Biografi
Hjördis Olga Maria Petterson var bagerdatter og var tidligt kunstnerisk aktiv. Hun tog klaverlektioner og begyndte allerede som 9-årig at akkompagnere stumfilm og nogle år senere også teaterforestillinger ved Visby Amatørselskab. Hun begyndte også selv at spille med i deres forestillinger og kom derved i kontakt med skuespilleren og teatermanden Emil Hillberg, der opholdt sig i Visby om sommeren. Hun debuterede i 1921 med at læse prologen til "Sanna kvinnor", hvori Hillberg medvirkede. De fortsatte med at have kontakt og gennem flere år foretog hun teaterstudier ved korrespondance med ham.Efter gymnasiet flyttede hun i 1926 til Stockholm, hvor hun forberedte sig på at søge ind på Dramatens elevskole og i vinteren 1926-27 spillede med et rejsende selskab under pseudonymet Hjördis Brantås og hun fortsatte i sommeren 1927 på turné med Skådebanan. Emil Hillberg støttede da hun i 1928 kom ind på Dramatens elevskole, hvor hun debuterede samme år i "Dunungen". Efter sin eksamen i 1930 spillede hun 1930-31 på Folkteatern i Göteborg og derefter 1931-35 hos Gösta Ekman, hvor hun fik noget af et komisk gennembrud i "Kanske en diktare" i 1932 og som året efter blev filmatiseret. Hun vendte tilbage til Dramaten i 1936, hvor hun i årene 1936-42 samtidig var lærer på elevskolen. Hun spillede rollen som kaptajnens frue Parthy i operetten "Teaterbåten" og var Roberta i Wallys store vårshow "Roberta" på Oscarsteatern i Stockholm. Efter 1942 var hun på en lang række forskellige scener, 1947-50 på Göteborgs stadsteater, 1950-52 på Intima Teatern og 1955-67 på Folkan med revy hos Kar de Mumma inden hun i 1968 vendte tilbage til Dramaten, hvor hun blev indtil 1974. I årene 1955-58 medvirkede hun i en populær radioserie - som Selma i Lille Fridolf-serien, der sluttede med nogle biograffilm i slutningen af 1950erne. Sin sidste scenerolle havde hun i 1985. I løbet af sin lange karriere var hun een af de mest produktive skuespillere. På det hvide lærred spillede hun sin favorit filmrolle madame Flod i "Hemsöborna" i 1955. Hjördis Petterson var tillige en glimrende sanger, hvilket hun viste på revyscenen, hvor hun var en tilbagevendende gæst. Efter sin død var hun genstand for et tv-portræt "Hjördis", hvor hun talte om sit ikke altid lykkelige liv med periodevis alkohol-misbrug. I 1983 udgav hun sine erindringer med titlen "Rosor & ruiner". Hjördis Petterson var 1937-1940 gift med kapelmester Olle Lindholm (1911-1989) og 1942-1948 med styrmanden Alfred Renström (1908-1991).