Biografi
Henrik Bentzon, skuespiller, var født i Bergen som søn af kaptajn Henrik Thomsen Bentzon og hustru Dina Cathinka Nordstrand. Han tilbragte sin barndom i Norge og flyttede til Danmark omkring 1910, hvor han i 1913 blev student ved Sorø Akademi og cand.phil i 1914. Han studerede jura, men nåede ikke embedseksamen. Ved Genboernes 75-års jubilæum som studenterkomedie i 1919 viste han komisk talent som løjtnant von Buddinge og gennemgik derefter Det Kongelige Teaters elevskole 1921-1922. I 1923 blev han knyttet til Betty Nansen Teatret, hvis førende mandlige kraft han blev indtil Betty Nansens død i 1943, bortset fra en kort afbrydelse i en enkelt sæson 1933-1934 på Dagmarteatret. Han debuterede på Betty Nansen Teatret 12. januar 1924 som Ejlert Løvborg i "Hedda Gabler". Med Osvald i ”Gengangerne” i 1925 placerede han sig blandt sin generations største karakterskuespillere og udbyggede siden denne position i en række Kaj Munk roller. Jævnsides hermed viste han et oprindeligt og meget snurrigt, ofte ligefrem overstadigt komisk talent. Sammen med Betty Nansen gav han i 1925 gæstespil på Kungl. Dramatiska Teatern i Stockholm og på Teatre L'Ouvre i Paris, ligesom de var på turnéer i såvel Norge, Sverige og i Danmark. Han havde en enestående succes i rollen som landlægen i "Pas på malingen". Og han havde roller som den adelige tigger von Frankenstein i "Hvis jeg havde penge", Johannes i "Ordet" og professor Krater i "I brændingen". Desuden spillede han revy hos Co-Optimisterne. Senere blev Else Skouboe hans hovedmedspiller fx. i "Morgen, Middag og Aften" og "Amfitryon". I 1932 fik Henrik Bentzon en politisag på halsen for gadeuorden, da han efter et uartigt udfald mod Betty Nansen i pressen opsøgte kammerjunker Jacob de Neergaard ved Hotel Kong Frederik og gav ham en dragl prygl med en hundepisk. Omkring 1940 havde han et berømmet samspil med Else Skouboe i "Bagtalelsens Skole" og "Amfitryon". I en årrække var han sceneinstruktør og skuespiller på Folketeatret - inden han i 1949 i en kort overgang forsøgte sig som direktør for Frederiksberg Teater. Han var tilknyttet Det Kongelige Teater fra 1956-1959 og vendte tilbage i 1966 efter i den mellemliggende periode at have haft engagement ved Det ny Teater. På Det Kongelige Teater havde han bl.a. roller i "Lang Dags Rejse mod Nat", "Ornifle" "En Idealist" og "Troilus og Cressida". Hans første filmrolle var som millionæren i "De bør forelske Dem", men han huskes nok mest for sine 2 sidste roller, hvor han viste sit komiske talent - nemlig i rollen som Doktor Bak i "Støvsugerbanden" og som Hushovmesteren i "Alt for kvinden" (Greven fra Liljenborg). Han blev gift med teaterdirektricen Betty Nansen i Taarbæk Kirke den 28. juni 1927. Ægteskabet blev opløst i 1933. Senere dannede han i 1940erne par med en anden sceneprimadonna, skuespillerinden Else Skouboe. Henrik Bentzon fik tildelt Teaterpokalen i 1934 og medaljen Ingenio et Arti i 1938.