Anne Herdorf
Født: 10-7-1967 (57 år) i København

Biografi
Anne Cathrine Herdorf, sangerinde og skuespiller, der er datter af Britt Herdorf, er kendt i mange sammenhænge - som sanger, skuespiller og Grand Prix-deltager. Hun fik sit gennembrud som vinder af det danske Melodi Grand Prix i 1987 med sangen "En lille melodi" med gruppen Anne Cathrine & Drengene. Sangen blev meget populær og fik en femteplads ved finalen i Bruxelles. Kort efter turnerede hun med gruppen Bamboo. Hendes talent har givet hende flere roller i film og operetter. Hun fik i 1990 hovedrollen i "Frk. Nitouche" på Amager Scenen og "The Sound of Music" i sæsonen 1994-95. Desuden havde hun roller i "Styrmand Karlsens Flammer" og titelrollen i "Annie Get Your Gun" på Nørrebros Teater. Hun debuterede i filmen "Kampen om den røde ko" fra 1987 og huskes af mange for sin rolle som Debbies veninde i TV-serien "Alle elsker Debbie" fra 1988. Hun spillede her sammen med skuespilleren og sangeren Jørn Lendorph, med hvem hun i 1992 indsang "Det er ganske vist" til Walt Disney - tegnefilmen "Skønheden og udyret". Anne Herdorf´s revykarriere startede allerede i 1988 i Holstebro revyen og strækker sig over Aalborg Vinter Revy, Revy Perler i 2011, 2012 og 2013 til Ganløse revyen. Det kulminerede med prisen som årets bedste revyskuespiller "Årets Dirch" i 2015. Siden blev hun massør og zoneterapeut, blev uddannet som sygeplejerske og arbejdede på Gentofte Hospital indtil 2010. Som uddannet sygeplejerske har hun ofte mellem revy- og solistarbejde arbejdet på Mændenes hjem i København. Fra 1993 til 2001 var hun gift med pianist og kapelmester Jens Krøyer (28-12-1963). De blev gift i Trinitatis Kirke. Anne Herdorf var senere kæreste med jazzmusiker Peter Michael Hansen, som hun mødte i "Revyperler på stribe", hvor han var med i orkestret som bassist.






Har medvirket i følgende 2 film:
Kampen om den røde ko (1987)Irma
En afgrund af frihed (1989)Maria

Har medvirket i følgende 1 TV-serier:
Alle elsker Debbie (1988)Camilla

Har medvirket i følgende 22 revyer:
Aalborg Vinterrevy 1995
Ganløse Revyen 2008 2009 2014 2015
Helsingør-Revyen 2011
Holstebro-revyen 1988
Limfjordsrevyen 2014
Menstrup Revyen 2015 2016 2017
Revyperler 2010 2011 2012 2013
Schou-Tur / Østergaards Hotel, Herning 2015 2020
Slagelse Revyen 2018
Svendborg Sommerteater - Rottefælden 2017 2018 2022
Sønderborg Revyen 2025

Har lagt stemme til følgende 2 tegnefilm, som er beskrevet i denne database:
Hotel Transylvania 2 (2015)Wanda
Hotel Transylvania (2015)Wanda

Har arbejdet med følgende 1 revyer:
Svendborg Sommerrevy – Rottefælden. (2022)Ide

Priser, legater m.m:
Revyernes Revy - Årets Dirch - Årets Revykunstner (2015)