Petula Clark
Født: 15-11-1932 (92 år) i Ewell, Surrey, England

Biografi
Sally Olwen Clark (kunstnernavn Petula Clark), engelsk sangerinde og skuespiller, opnåede under anden verdenskrig stor popularitet som barnestjerne på BBC og i koncertlokaler i London. Som elleveårig fik hun sin filmdebut i filmen "Medal for the General" (1944) og blev yderligere kendt fra BBC-radioserien "Meet the Huggetts" i slutningen af 1940'erne. Hun fik en række roller i britiske film, før hun flyttede til Frankrig, hvor hun i 1950'erne fik stor succes som sanger. Populariteten bredte sig til andre lande i Europa, og som popsangeren Petula Clark slog hun igennem i 1961 med sangen "Romeo". Sit gennembrud i USA fik hun i 1964 med sangen "Downtown". Downtown var den første sang med en britisk sanger, som nåede toppen af hitlisterne i USA. Andre store hits var "Sailor" fra 1961, hvilket var hendes version af den tyske schlager "Seemann", der var indsunget af den tyske sangerinde Lolita, samt "This Is My Song" fra 1967, skrevet af Charles Chaplin til filmen "Grevinden fra Hongkong". I slutningen af 1960'erne opnåede hendes sange ikke længere samme kommercielle succes, men hun fortsatte med at optræde på både Broadway og i Londons West End.


Har medvirket i følgende 1 revyer:
Tivoli 1960