Biografi
Kai Anton Carl Nyholm Hoffmann, jurist og forfatter, var søn af premierløjtnant og søkaptajn Villiam Richard Leopold Hoffmann (1848-1898) og hustru Armgard Nyholm (1846-1923). Han tog studentereksamen fra Østerbros latin- og realskole i 1892 og juristeksamen fra Københavns Universitet 1899. Derefter arbejdede han først i tre år som advokatfuldmægtig i København og sidenhen - frem til 1918 - som assistent i Københavns Kriminal- og Politiret. Han var fuldmægtig i Finansministeriets revisionsafdeling i årene 1920-1925. Ved siden af denne karriere arbejdede han desuden som rådgiver for Gyldendals Forlag (1911-1917), Pios Forlag (1918) samt Poul Branners Forlag (1919). Kai Hoffmann debuterede som digter i 1895, da hans første digt blev publiceret i Studenterbladet. Han udgav bl.a. digtsamlingerne "Liljer i Mørket" (1899), "Byen og Havet (1902), "Riget" (1905), "Under Solen" (1907), "Blaa Strande" (1911), "Hav og Værelse" (1913). I "Den store Vaar" (1918) skildrer han sin syn på nuet som forbundet med det forgangne og fremtiden. I "Blaanende Danmark" (1919) og "Solskinskyster" (1926) skildres naturen som realiseringen af drømme, ideal og Gud. Fra 1914 og frem blev han tildelt et årligt bidrag af staten. I 1926 udkom "Bølger i Blæst" og i 1931 "Det grønne land". 1930'erne betød en pause fra forfatterskabet, men under besættelsen udkom han med digtsamlingerne "Danmarks Rige" (1941), "Somrens Fylde" (1944) og "I Sværdets Skygge" (1945), som alle havde et nationalt tema. Hoffmann blev populær med folkesangen "Den danske sang er en ung blond pige" (med musik af Carl Nielsen) fra 1924 og fik på grund af denne et legat (Kai Hoffmann Legatet) opkaldt efter sig 1946. Han giftede sig 24 april 1903 med forfatter og maler Eline Fischer. Sammen fik de sønnen Ulf Hoffmann (30-05-1905 - 12-03-1987), der også blev forfatter.