BiografiEddie Constantine, (født Edward Constantinowsky), fransk skuespiller, blev født i Los Angeles af emigrantrussiske forældre. Han blev oprindelig gennem 2 år uddannet som operasanger i Wien og havde korist-engagement ved Metropolitan i New York. Han kom til Hollywood som (usynlig) sangstemme for bl.a. Clark Gable og James Stewart. Da han ikke kunne leve af at være operasanger slog han sig på populære sange og fik succes i radio, tv og cabaret. I 1948 kom han til Frankrig og begyndte forfra. Han blev en populær natklubsanger og radiokunstner - især hos Edith Piaf. Filmkarrieren begyndte da filmproducenten Bernard Borderie fik ham til filmen, skønt han var almindeligt anset for at være ufotogenisk. Filmproducenten fandt at han passede til rollen som den kontante og kvindebedårende detektiv Lemmy Caution i den "sorte" kriminalserie, hvor han på få måneder blev et yderst populært navn. Eddie Constantine debuterede som "Lemmy" i 1953, og rollen kom til at omfatte hele hans karriere. Figuren inspirerede ligeledes en række instruktører, der lod Constantine genopstå i rollen, herunder Jean-Luc Godard (Alphaville, 1965), Rainer Werner Fassbinder (Warnung vor einer heiligen Nutte, 1971, Advarsel mod en hellig luder) og
Lars von Trier (Europa, 1991). Eddie Constantine døde i Wiesbaden i Tyskland.