Nils Eklund
Født: 17-1-1927 i Bromma, Stockholm, Sverige
Død: 4-8-2026 (99 år) Mindebog
Gravsted: Manglende oplysning

Biografi
Nils Ernst Gustaf Eklund, svensk skuespiller med film- og tv-roller fra 1952, var søn af skuespillerparret og teaterproducenterne Alice og Ernst Eklund og var bror til forfatteren Hans Eklund. Han begyndte med at studere på handelsskole, men fandt hurtigt ud af at han ikke passede til en merkantil karriere. Som 19-årig fulgte han med sine forældre på een af deres turnéer og fik her sin scenedebut. Derefter læste han hos Gösta Terserus og Karin Alexandersson inden han først havnede på Helsingborgs Stadsteater og siden - midt i 1950erne - kom til Malmø Stadsteater under Ingmar Bergman-epoken. Derefter spillede han på Stockholms Stadsteater og på mange privatteatre som Oscars, Maximteatern, Vasan, Intiman og Scalateatern. På Dramaten medvirkede han i produktioner som "Den dödsdömde", "Mäster Olof", "Tolvskillingsoperan" og "Spöksonaten". Han medvirkede desuden i film- og tv-produktioner som f.eks. "Bröderna Malm" (1972) og "Lösa förbindelser" (1985). Han leverede stemme til mange tegnefilm, hvor den mest kendte nok er stemmen til Sultanen i Agraba i "Disneys Aladdin" og fortællerstemmen i "Skymningssagor". Han var i årene 1964 til 2011 gift med Ann-Mari Adamsson. Nils Eklund blev tildelt Litteris et Artibus i 2010.


Har medvirket i følgende 2 film:
Dr. Glas (1968)Markel, journalist
Freud flytter hjemmefra (1991)Herman