Biografi
Ulf Palme, der var officerssøn, voksede op i Djursholm. Han blev uddannet på Dramatens elevskole 1942-45 og debuterede i 1943 i "Vi har vår frihet". I første omgang var han engageret på nationalscenen til 1951 og derefter fra 1954 med mellemrum indtil 1970. I den mellemliggende periode fra 1951 til 1954 var han hovedsageligt beskæftiget med film og forfatterskab. Han havde bl.a. titelrollerne i "Erik XIV" i 1950 og "Hamlet" i 1960. Efter 1970 blev teaterarbejdet mere sporadisk, især på grund af en sceneskræk, og i stedet fortsatte han på film, radio- og tv-teater, hvor han havde sin største rolle som privatdetektivens bror i de to serieomgange af "Engeln" i 1974 og 1976. Han ophørte også med denne karriere omkring 1980. Ulf Palme udviklede sig til at blive en af svensk teater og films interessanteste skuespillere. Han fik sit filmgennembrud som Rya-Rya's store og forbudte kærlighed i "Bara en mor" i 1949. Han medvirkede på film bl.a. i "Driver dagg faller regn" (1946), "På dessa skuldror" (1948), "Människors rike" (1949), "Barrabas" (1953), "Gud Fader och tattaren" (1954), "Vildfåglar" (1955) og "Tarps Elin" (1956). Mest kendt blev han på filmstrimlen som tjeneren Jean i "Fröken Julie" - en rolle som han tidligere havde udført på teatret i 1949. I 1958 virkede han som lærer i scenefremstilling på Dramatens elevskole. Han modtog "Gösta Ekmanpriset" 1947, "Svenska Dagbladets Thaliapris" 1956, "Teaterförbundets Gösta Ekman-stipendium" 1959 och "Svenska Akademiens teaterpris" 1969. Ulf Palme døde i Ingarö i Värmdö kommune.