Biografi
Dagmar Jensine Sofie Andreasen, forfatter, metalarbejderske, blev født i Preetz nær Kiel som datter af den danske smed Wilhelm Davidsen (1874 - 1929) og den tyske mor Dora Klint. Hendes mor døde, da hun var spæd og faderen giftede sig igen. I 1917 flyttede familien til København. Som 14-årig kom Dagmar ud at tjene i Charlottenlund. Da hun var 18 år, begyndte hun på en lampefabrik og blev organiseret i Kvindeligt Arbejderforbund. I 1930 kom hun så 2 år år i huset i Sønderjylland. I 1932 flyttede hun tilbage til hovedstaden, hvor hun arbejdede på forskellige pensionater. Gennem en kæreste fik hun kontakt til Danmarks Kommunistiske Partis teatergruppe "Revolutionært Teater" og virkede som skuespiller ved siden af sit daglige arbejde, bl.a. som rengøringsassistent. Den 24. august 1935 giftede hun sig med sømand, skibsværftsarbejder Villy Karlo Andreasen (28-05-1911 - 13-11-1994), som hun havde lært at kende på teatret. Hun meldte sig ind i DKP i 1933 og var stærkt engageret i fagforeningsarbejde. Under den tyske besættelse var hun aktiv i modstandskampen. Hun var en eftertragtet foredragsholder og Brecht-fortolker og med sine bøger og sine taler rundt omkring på politiske møder, vandt Dagmar Andreasen et stort ry som kvindepolitisk agitator og blev noget af en kultskikkelse. Dagmar Andreasen blev pensioneret fra det almindelige arbejdsmarked da hun fyldte 64 år, men fortsatte med at arbejde som forfatter og i arbejderbevægelsen. En kulturbus på Vesterbro blev opkaldt efter hende, og i 1988 blev hun tildelt Gelsted-Kirk-Scherfig-Prisen for sin indsats for fred og socialisme. Udgav sine erindringer, med titlen "Teaterarbejder", på Hans Reitzels Forlag i 1980.