Biografi
Lars Rostrup Tjalve blev i 1961 student fra Niels Steensens Gymnasium og fik sin teologuddannelse på Københavns Universitet i 1971. Han blev straks efter residerende kapellan ved Jesuskirken i Valby. Fra 1976 virkede han i næsten 40 år som sognepræst i Asminderød-Grønholt Pastorat. Han gik på pension i sommeren 2013. Lars Tjalve var i mange år engageret i FDF-spejderne. Han var udnævnt til Ridder af Dannebrog og modtog Dronning Ingrids Mindemedaille. Lars Tjalve havde en meget lille birolle i filmen "Olsen-banden ser rødt" i forbindelse med brylluppet mellem Fie og Børge i Jesuskirken i København. Mens brudeparret forlod kirken var der opstillet kraftigt lys inde i selve kirken. (Kilde: Valby-Bladet 30-06-1976).