Dorthe Tronier
Født: 18-10-1965 (59 år)
Biografi
Dorthe Tronier, pressemedarbejder, fik med en uddannelse som skuespiller en naturlig tilgang til teaterverdenen. Efter ti år på de skrå brædder valgte hun at bruge sine erfaringer bag scenen bl.a. på Folketeatret, Kulturhuset Trommen, i sekretariatet hos TIM og Tajmer Booking & Management. De seneste syv år har hun arbejdet for Hamlet-Scenen på Kronborg, hvor hun er presseansvarlig. I 2010 besluttede hun sammen med sin mand fotograf Bo Nymann at skabe mere opmærksomhed omkring eliteatleter med handicap. Det blev til fotoudstillingen "8 towards 12" og historien om otte eliteatleter med handicap og deres vej mod de Paralympiske Lege i London 2012. Dorthe Tronier holder også foredrag og er desuden medlem af Zonta Roskilde, hvor hun er engageret på både lokalt og nationalt plan.