Rasmus Walter
Født: 5-2-1978 (46 år) i Aarhus
Biografi
Rasmus Walter (Hansen), sanger og sangskriver, guitarist, var forsanger i rockbandet Grand Avenue, som han var med til at danne i 2001. Han udgav sit selvbetitlede debutalbum i april 2011. Albummet har modtaget guld for 10.000 eksemplarer, og affødte radiohittet "Dybt vand". I marts 2013 udsendte Rasmus Walter sit andet soloalbum "Lige her lige nu". Førstesinglen "Endeløst" (2012) opnåede en sjetteplads på download-hitlisten og har modtaget dobbeltplatin. Sangen var den niende mest spillede sang på kommercielle radioer i 2013. Lige her lige nu modtog guld for 10.000 solgte eksemplarer i august 2014. Rasmus Walter medvirkede i 2014 i fjerde sæson af "Toppen af Poppen" på TV 2. Han udsendte i oktober 2014 sit tredje soloudspil "Verden i Stå", der indeholder numre som "Verden i Stå" og "På En Dag Som i Dag". Sidstnævnte var den niende mest spillede danske sang i dansk radio i 2015. Rasmus Walter er tvillingebror til filminstruktøren Anders Walter, der instruerede kortfilmen "Helium", som vandt en Oscar i 2014. Rasmus Walter var fra 2005–06 kæreste med topmodel Helena Christensen. Han er kæreste med Barbara Gullstein.