Anita Lindblom
Født: 14-12-1937 i Hille, Gävle, Sverige
Død: 6-9-2020 (82 år)
Gravsted: Skogskyrkogården, Stockholm, Sverige
Biografi
Anita Eleonore Lindblom, svensk sangerinde og skuespiller, begyndte sin karriere som balletdanser, men skiftede til sang og revyoptræden. Hun fik sit gennembrud i 1956, da hun udgav albummet “Ljuva ungkarstid” og et år senere slog igennem i Scalarevyn i Stockholm med sangen ”När den svenska flickan kysser, kysser hon med öppen mun”. I begyndelsen af 1960erne fik hun et mindre hit med en svensk udgave af Edith Piafs “Milord” og sangen “Det har stjärnorna sagt”. Det store gennembrud fik hun imidlertid i 1961 med sangen "Sånt är livet" og i de følgende år hittede hun med sange som "Cigarettes", "Ta ett snälltåg till himlen", "Balladen om den blå baskern" og "En dans på rosor". I perioden 1962-1975 havde hun hele 27 sange på Svensktoppen. Allerede fra slutningen af 1950'erne medvirkede Anita Lindblom i film - i begyndelsen i mindre roller –, men med sit gennembrud som sanger fik hun efterhånden større roller, ofte i lystspil som “Dirch og blåjakkerne”. Hun fik også et par roller i dramaerne “En kärlekshistoira” og “Rännstensungar”. I 1966 giftede hun sig under stærk mediebevågenhed med bokseren Bosse Högberg (18-12-1938 – 08-11-2005), men parret blev skilt i 1970. Allerede i 1969 var parret flyttet til Frankrig og Anita Lindblom blev efter skilsmissen boende i Frankrig - i de sidste mange år i nærheden af Cannes. Senere boede hun i en periode sammen med skuespilleren Gunnar Hellström (06-12-1928 – 28-11-2001). I de første år kom hun jævnligt hjem til Sverige for at optræde og indspille plader, men i begyndelsen af 1980'erne trak hun sig tilbage fra rampelyset. Anita Lindblom døde i Frankrig.
Bøger om Anita Lindblom:
"Anita" af Anita Lindblom
Har medvirket i følgende 1 udenlandske film:
Dirch og blåjakkerne (1964) | Carmen |