Biografi
Gunnar Björnstrand (Knut Gunnar Johansson) var søn af skuespilleren Oscar Johanson og var i sine unge år fast besluttet på at blive skuespiller. Femten år gammel begyndte han at arbejde som bagerlærling og havde desuden forskellige småjobs. Det lykkedes ham at få mindre statistopgaver bl.a. på Lilla Teatern og han påbegyndte private teaterstudier hos Julia Håkansson. Her tog han sit nye efternavn. Han fik derefter nogle småroller hos Gösta Ekman på Konserthus-teatern, hvor han i 1931 optrådte i "Undret vid Verdun", som blev hans første store opgave. Han var også i en kort periode hos Charlie Paterson og i foråret 1933 på Hippodromteatern i Malmø, hvor han debuterede som Adam i "Guds Gröna ängar". Efter studentereksamen kom han ind på Dramatens elevskole. Både før og under elevtiden fik han sine første små filmroller som mest var af ren statistkarakter. Han medvirkede som det første som statist i en fransk version af "Falska miljonären". Sammen med sin fru Lillie rejste han til Finland og Svenska Teatern i Vasa 1936-38. Men det blev en tilværelse nærmest på sultegrænsen. Tilbage i Stockholm kom han for første gang i forbindelse med Ingmar Bergman som da var relativt ukendt - og medvirkede i dennes opsætning af "Spöksonaten" i 1941 på Medborgarhuset. Da han fik engagement hos Per Axel Branner, som havde overtaget Nya Teatern, fik hans karriere endelig et skub opad. Filmrollerne begyndte også at blive større og han fik succes i komedierne "Nyordning på Sjögårda" (1944) og "Sussie" (1945). Selv regnede han rollen i "Kristin kommenderar" (1946) som sit definitive gennembrud på film. I 1947 blev han engageret på Dramaten, hvor han debuterede i "Ljuva ungdomstid". Samtidig blev han knyttet til Svensk Filmindustri, og med årene blev filmen det mest dominerende og han blev en af de mest produktive svenske filmskuespillere gennem tiderne. Han havde omkring 180 filmroller og nåede sine største succeser hos Ingmar Bergman og medvirkede i 19 af hans film. Efter at have sluttet på Dramaten i 1949 var han ved Intiman 1950-53, et par sæsoner 1951-52 og 1954-55 ved Vasateatern, Riksteatern 1952-53, gæstespil i Malmø 1955 og Uppsala 1962 samt atter ved Vasateatern 1968-1972. Blandt filmrollerne kan fremhæves "Kvinnors väntan" (1952), "Sommarnattens leende" (1955), "Det sjunde inseglet" (1957), "Ansiktet" (1958), "Såsom i en spegel" (1961) og "Nattvardsgästerna" (1963). En gribende afsked med sit filmpublikum tog han i "Fanny och Alexander" (1982), som blev hans sidste film. Han fik tildelt filmpris 1958 for bedste mandlige hovedrolle i "Det sjunde inseglet", i 1963 Teaterförbundets Gösta Ekman-stipendium og guldmedalje 1981. Gunnar Björnstrand var fra 1935 og i over 50 år gift med skuespillerinden Lillie Lundahl, som han traf allerede da de begge gik på Dramatens elevskole. Han er far til skuespillerinden Veronica Björnstrand.