Holger Byrding
Født: 28-12-1891 i Mariager
Død: 13-6-1980 (88 år)
Gravsted: Bispebjerg Kirkegård - Kbh (nedlagt)

Biografi
Holger Byrding (Christensen), kammersanger, basbaryton og professor, der var søn af slagter Christian Christensen og hustru Mette Kathrine Kristine Nielsen, debuterede i 1916 på Det Kongelige Teater som fyrst Gremin i Peter Tjajkovskijs opera "Eugen Onegin". Han var førende i Richard Wagners barytonpartier og optrådte i et stort antal roller som bl.a. Hans Sachs i "Mestersangerne i Nürnberg", Jago i "Otello", Marsk Stig i "Drot og Marsk" og Saul i "Saul og David". Holger Byrding blev kongelig kammersanger i 1934. Han blev Ridder af Dannebrog i 1936, Dannebrogsmand i 1949 og modtog Ingenio et arti i 1956. Han var professor ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 1953-1962.