Hanne Hastrup
Født: 26-9-1940 (84 år)

Biografi
Hanne Hastrup, tegner og forfatter, havde allerede i sin barndom hang til fantasi og eventyr. Mens hun gik på Kunstindustriskolen for Kvinder i 1957 tegnede hun den lille alf Cirkeline med den røde prikkede kjole og musevennerne Ingolf og Frederik. Hun blev siden forfatter til de populære historier om Cirkeline og hendes venner, som udkom i bogform i 1969. Sammen med sin første mand, filminstruktøren Jannik Hastrup bragte hun figurerne til film i 1966. Hanne Hastrup tegnede og skrev historierne, mens hendes mand stod for animationen. Der er siden udkommet ni bøger og produceret 21 film om Cirkelines liv og færden. I 1971 forsøgte parret sig med filmen "Flugten fra Amerika", som havde antiamerikanske budskaber. Dette var for politisk for Danmarks Radio og filmen blev bortcensureret. Efter en del års pause på filmfronten udkom spillefilmen "Storbyens mus" i 1998 og i 2004 kom "Verdens mindste superhelt", hvor vennerne tager til Tyrkiet og møder musen Özlem. I 1998 modtog Hanne Hastrup Bog- og Papirbranchens ansattes Børnebogspris for Cirkeline-bøgerne. Hanne Hastrup har tidligere været gift og skilt to gange. I årene 1960 til 1969 var hun gift med filminstruktøren Jannik Hastrup.


Har medvirket i følgende 1 film:
Den gale dansker (1969)