Hans Bischoff
Født: 2-10-1932 i Næstved
Død: 26-3-2021 (88 år)
Gravsted: Dragør Kirkegård

Biografi
Hans Vilhelm Bischoff læste efter sin studentereksamen økonomi på Københavns Universitet og fik senere ansættelse ved BT og Berlingske Aftenavis. Fra 1967 til 1975 var han ansat ved Information og på nyhedsmagasinet NB. I 1975 blev han ansat i Danmarks Radio, hvor han blev en skattet studievært på TV-Avisen og desuden også dækkede nogle af de store valgaftener. Især blev han kendt for sin evne til at kunne forklare komplicerede økonomiske spørgsmål så alle kunne forstå det. Hans Bischoff lavede desuden udsendelser som "Morgennisserne" og "Hvornår var det nu det var". I 1968 modtog han Cavling-Prisen for påvisningen af fejl og mangler ved indsamlingen af materiale til beregning af pristallet og som anerkendelse af hans journalistiske behandling af det økonomiske stof. I 1991 fik han Danmarks Radios Sprogpris. Fra 1992 til 2006 var han formand for Den Danske Publicistklub. Hans Bischoff gik på pension i 2002. I 2010 blev han gift med Hanne Kirkeberg.


Har medvirket i følgende 1 TV-serier:
Krøniken (2004-2007) 16 TV-Reporter