BiografiNina Christrup, der er uddannet på Skandinavisk Teaterskole i 1993, var allerede i gymnasietiden med til at starte teatergruppen Mastodonterne i 1988. Hun var også med i studenterrevyerne "Tivolissimo" i 1993 og "Spis brød til" i 1994. Sin stemme har hun ikke blot brugt i diverse kabaretter og i events, men også en overgang som syngende tjener i Teaterkælderen under Det ny Teater. Igennem mange år har Nina Christrup sammen med sin tætte samarbejdspartner
Judith Rothenborg turneret over hele Danmark med egne børneforestillinger som "Og de levede lykkeligt" og "To på spil". Især er hun kendt for sine engagementer hos Teater Vestvolden i Hvidovre. Her har hun deltaget i en sand perlerække af succesforestillinger og blot for at nævne nogle få: "Et eventyrligt Møde" i 1996/97, "Og der blev Lys" og "Hvor er Klokken". Derudover har hun haft engagement på Cumulus Teatret, hvor hun medvirkede i "Tiggeroperaen" samt Meridiano Teatrets "Jord, Luft, Vand og Ild" og "Chaplin". Hun har også været engageret hos Søholm Parkteater, hvor hun er kendt fra Cirkeline forestillingerne "Cirkelines fødeselsdag", "God Jul Cirkeline", "Cirkelines Fødselsdag" og "Cirkeline i Eventyrland". Sidst har hun været engageret hos Louise Shouw og Det Lille Verdensteater.