Suzanne Brøgger
Født: 18-11-1944 i København

Biografi
Suzanne Preis Brøgger er datter af direktør, pianist Ove Preis (1920-1969) og hustru Lilian Henius (1921-1993). Hun gik de første år af sin skoletid på Bernadotteskolen i Hellerup. Da hendes stedfar blev udstationeret til Bangkok, kom hun i en skole der. Hun fik dog sin studentereksamen i Danmark i 1964 og begyndte at studere russisk og fransk ved Københavns Universitet. Hun begyndte derefter at skrive reportager fra flere mellemøstlande og det daværende Sovjetunionen. Suzanne Brøgger debuterede med essay-samlingen "Fri os for kærligheden". Hun udgav erindringsbøgerne "Creme fraiche" i 1978 "Ja" i 1984 og "Transparence" i 1993. Føljetonens tre dele skildrer en kvinde, der starter som livseksperimentator, udvikler sig til kunstner og sluttelig indgår i den institution, hun har kritiseret så skarpt: Ægteskab og familie. Selv fik hun barn og giftede sig, efter at hun var fyldt 40 år. Suzanne Brøgger har modtaget en lang række hædersbevisninger og legater, bl.a. PH-Prisen 1975, Tage Brandts Rejselegat 1985 og samme år den livsvarige ydelse fra Statens Kunstfond. I 1997 blev hun medlem af Det Danske Akademi. Suzanne Brøgger blev den 17. maj 1991 gift med forfatter, dr. phil. Keld Zeruneith (19-03-1941)


Har medvirket i følgende 2 film:
Prins Piwi (1974)Fru Zaza Bjumwolff
Violer er blå (1975)Suzanne Brøgger

Har arbejdet med følgende 1 film:
Violer er blå (1975)Efter roman af

Bøger om Suzanne Brøgger:
Krukke - en biografi om Suzanne Brøgger af Louise Zeuthen
SZ af Suzanne Brøgger