Biografi
Bertha Amalie Skram (født Alver), norsk forfatterinde og dramatiker, blev allerede som 18-årig i 1864 gift med en 9 år ældre skibsfører Müller. Efter 13 år i et ulykkeligt ægteskab, hvor parret nåede at få to sønner, Jacob og skuespilleren Ludvig Müller, søgte Amalie Skram skilsmisse og flyttede til Oslo. Hun begyndte her at skrive, og blev i 1882 gift med den danske forfatter Erik Skram, med hvem hun skrev den beske komedie "Fjældmennesker". I 1884 flyttede hun til København. I ægteskabet med Erik Skram fik hun datteren Johanne. At kombinere familielivet og forfatterskabet blev så svært for Amalie Skram, at hun i perioder led af psykiske problemer og til sidst lod sig indlægge på sindssygehospitalet Skt. Hans. Det psykiatriske kvindesyn tog hun i 1895 under behandling i de selvbiografiske romaner "Professor Hieronymus" og "På St. Jørgen", der i Kirsten Thorups tv-dramatisering "Else Kant" blev et indlæg i den ny kvindefrigørelse. I 1899 blev hun atter skilt. Hun blev gravlagt på Bispebjerg Kirkegård. I 1927 blev hendes grav slettet, og asken flyttet til en fællesgrav, hvor der i dag er opstillet et mindesmærke for hende.