Liv Thorsen
Født: 31-5-1935 (89 år) i Porsgrunn, Norge
Biografi
Liv Thorsen, norsk skuespillerinde, debuterede på Det Norske Teatret i 1959, med titelrollen i Lars Bergs "Maria". Samme år blev hun elev ved Nationaltheatret, hvor hun fik engagement i 1960. Her udmærkede hun sig i en række ungpigeroller, bl.a. som Hedvig i "Vildanden", Kaja i "Bygmester Solness" og Laura i "Glasmenageriet". Fra 1969 var hun med i teatrets opsøgende virksomhed, som kulminerede i gruppearbejderne Svartkatten og Pendlerne i 1971-74. Hun var også en af støttespillerne ved etableringen af Torshovteatret. Liv Thorsen medvirkede i rundt regnet 100 opsætninger på Nationaltheatret. Hun filmdebuterede 1958 i filmen "Ut av mørket" og havde senere både mindre og større roller i film som "Sønner av Norge kjøper bil", "Alle tiders kupp", "Voldtekt" og "For dagene er onde" På TV har hun medvirket i Fjernsynsteatrets "To akter for fem kvinner" og i krimi-serier som "SK 917 har nettopp landet" og "Dødelig kjemi". Mest kendt er hun for rollen som Elna i serien "Mot i brøstet".