Jens Søndergaard
Født: 4-10-1895 i Øster Assels, Mors
Død: 21-5-1957 (61 år)
Gravsted: Ordrup Kirkegård - Kbh

Biografi
Jens Andersen Søndergaard, maler, var søn af malermester, senere cykelhandler Anders Søndergaard Andersen og Thyra Marie Georgia Nielsen. Efter skolen kom han i lære som maler og blev efter afsluttet læretid optaget på Aarhus tekniske Skole. Ved siden af arbejdet som malersvend prøvede han at slå igennem som kunstner. I 1916 blev han indskrevet på Kunstakademiet i København, hvor han fik Malthe Engekstad som lærer. Han debuterede i 1919 på Kunstnernes Efterårsudstilling og opnåede året efter at kunne præsentere sin første separate udstilling. I 1926 rejste han til Paris, Sydfrankrig og Italien. Samme år blev han medlem af Grønningen og udstillede dér indtil sin død. I 1931 modtog han Eckersberg Medaillen og i 1946 Thorvaldsen Medaillen. Han opnåede også – som den første dansker – at få overrakt den amerikanske Guggenheim Pris i 1956. Jens Søndergaard blev den 31. juli 1921 gift på Frederiksberg med Thora Marie Johansen (20-11-1894 - 26-06-1960).


Har arbejdet med følgende 1 revyer:
Sæt alle klude til - Helsingør-Revyen (1943)Dekorationer