Adam Simonsen
Født: 12-2-1975 (49 år)

Biografi
Adam Erik Simonsen startede sin karriere som klarinettist som 13-årig, da han hørte en af sine venner spille temaet fra Olsen-banden på en klarinet. Forinden havde han prøvet kræfter med både violin og trommer. Han er uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hvorefter han i tre år fortsatte sine studier på The Juilliard School of Music i New York. I flere år var han i tvivl om, hvilken karriere han skulle vælge. For samtidig med at han blev bedre og bedre til at spille klarinet, fik han også flere og flere roller i danske film. Han har blandt andet spillet med i "Det forsømte forår", "Sort høst" og "Krummernes jul". Men det blev klarinetten han valgte og den har ført ham vidt omkring i verden. Han har blandt andet givet solokoncerter i Tyskland, Belgien, Frankrig, Sverige, Norge, Danmark, Brasilien og USA. I 2000 blev han ansat som klarinettist i Det Kongelige Kapel. Sideløbende hermed spiller han i forskellige sammenhænge, f.eks som medlem af blæserkvintetten Royan Danish Winds og jazztrioen Royal Danish Jazz Band. Han er desuden grundlægger af en undervisningsserie for musikstuderende på nettet.


Har medvirket i følgende 4 film:
Det forsømte forår (1993)Michael Mogensen som ung
Sort høst (1993)Jacobsen - elev
Carmen & Babyface (1995)John
Sidste time (1995)Tommy

Har medvirket i følgende 3 TV-serier:
Mellem venner (1995) 6 7 8 Dreng i skolen
Strisser på Samsø (1997-1998) 2 Simon Michelsen
Karrusel (1998)Tjener

Har medvirket i følgende 1 julekalendere:
Krummernes jul (1996,2001,2024)Per - Stines kæreste