Anders Schoubye
Født: 19-2-1978 (46 år) i Roskilde

Biografi
Anders J. Schoubye er søn af forældre, der begge er skolelærere. Han blev af sin storesøster opfordret til at blive prøvefilmet til Birger Larsens debutfilm "Lad isbjørnene danse". Hun ville gerne selv have en rolle i filmen, men det endte med at hun fik en statistrolle, mens han løb med hovedrollen. Forinden måtte han igennem 25 prøveoptagelser før han blandt 1400 drenge blev valgt til rollen. Siden medvirkede han i filmene "Krummerne 2 - Stakkels Krumme" og "Operation Cobra" samt i tv-serierne "Hjem til Fem" og "Strisser på Samsø". Anders Schoubye har studeret filosofi og dimitterede fra Københavns Universitet i 2007. Efterfølgende har han studereret på The University of Texas og afsluttede sin ph.d i filosofi ved University of St Andrews i 2011. Efter endt ph.d fik han en to-årig stilling ved Carnegie Mellon University, men blev den 1. september 2012 ansat på University of Edinburgh. Han tilbragte syv år i Edinburgh inden han fik en stilling som docent i filosofi ved Stockholms Universitet.


Har medvirket i følgende 3 film:
Lad isbjørnene danse (1990)Lasse
Krummerne 2 - Stakkels Krumme (1992)Hans
Operation Cobra (1995)Dan, Frederiks ven

Har medvirket i følgende 3 TV-serier:
Morfar ved muffen (1990)
Hjem til Fem (1995-1998)Lasse, Silkes kæreste
Strisser på Samsø (1997-1998) 11 Tage