Mary Alice Therp
Født: 23-5-1896 i København
Død: 18-5-1996 (99 år)
Gravsted: Manglende oplysning

Billede af Mary Alice Therp
Biografi
Mary Alice Ingeborg Therp, operasangerinde, der var datter af malermester Edv. Petersen og hustru f.Christensen, blev uddannet hos kgl. kammersangerinde Emilie Ulrik og Madame Cahier. Hun blev ansat ved Det Kgl. Teater i 1923 med debut som Aase i "Drot og Marsk". Hun sang i mangfoldige partier her, bl.a. som Nedda, Agathe, grevinden i "Figaro" og Venus i "Tannhäuser". Nok så kendt var hun som operettesanger. Hun optrådte på Det ny Teater en sommersæson i operetten "En vals med Napoleon" og havde senere sammesteds hovedrollen i operetten "Bal på Savoy" sammen med Solveig Oderwald-Lander. Hun fejrede triumfer bl.a. med Rosalinde i Max Reinhardts opsætning af "Flagermusen" og senere med Max Hansen i "Den skønne Galathea". De store operettedamer blev efterhånden uden for Kongens Nytorv hendes særlige felt - fra Dollarprinsessen til Orfeus og Eurydike. På Erik Lassen's turné spillede hun bl.a. i "Den glade enke" sammen med den norske Frithiof Rosenberg som Danilo. Alice Therp blev den 18. august 1922 gift i Holmens Kirke i København med overlæge Holger Christian Storm Therp (07-04-1891 - 27-05-1973)


Har medvirket i følgende 2 film:
Flugten fra millionerne (1934)Tante
Jeg har elsket og levet (1940)Lucia - hans kone

Har medvirket i følgende 1 revyer:
Scala Teater 1926