Ulrich Kjær
Født: 30-12-1915 i Aarhus
Død: 18-5-1985 (69 år)
Gravsted: Ordrup Kirkegård - Kbh (nedlagt)

Biografi
Ulrich Kjær (oprindelig Ulrik Leopold Kjær Christensen) (navneændring 1970), koncertsanger, der var søn af bogbinder ved Statsbiblioteket i Aarhus Jens Kjær Christensen og hustru Elise Larsen, havde job på Hotel Royal's kontor og hos Aarhus Kulkompagni inden han blev repræsentant for Korsør Margarine og rejste over hele landet. I København blev han udtaget til civilbekyttelsesbetjent og underholdt med sang på de ensomme nattevandringer. Gennem et par år fik han sangundervisning hos operasanger ved Det Kongelige Teater Magnus Andersen. Han indsang i årene 1949-50 en række grammofonplader bl.a. "Blaa klokkeblomst", "Krinoline Idyl" og "Dine øjne". Efter sangerperioden blev Ulrich Kjær først blomsterhandler og siden vognmand. Han blev den 30. marts 1940 gift på Københavns Rådhus med kontorassistent Edith Kramer (f. 03-10-1915)