BiografiUlla-Britta Jørgensen læste hos
Blanche Funch og blev uddannet på Det kgl. Teaters elevskole 1960-63. I de følgende år var hun tilknyttet en række danske scener med roller i ikke mindst det klassiske repertoire. Hun var bl.a. engageret ved Aarhus Teater og Folketeatret med roller f.eks. som Snefnug i "Lille Prinsesse Snefnug", Jessica i "Købmanden i Venedig", Gwendolyn i "Et mageløst par" og Kirsten i "De fredsommelige". I tre år var hun med i Bjørn Watt Boolsens ensemble på Folketeatret, hvorfra hun også huskes for sin rolle i Giro 413. Endvidere var hun med i børneforestillinger på Ishøj Teater. Desuden har hun i de senere år spillet revy i Rottefælden i Svendborg, i Blokhus og i Limfjordsrevyen. I Tv's "Ugeavisen" var hun redaktør Gorm Gammeltofts kone Annelise. Senere kastede Ulla-Britta Jørgensen sig over kunsten at male. Ulla-Britta Jørgensen var også kendt under efternavnet Borksand, men tog i 1989 sit pigenavn igen.