Ehlers Jespersen
Født: 1-3-1924 i Århus
Død: 3-8-2007 (83 år)
Gravsted: Taarbæk Kirkegård (fællesgrav)

Biografi
Ehlers Jespersen var uddannet som pølsemager i Aarhus. Han vandt i sin tid flere talentkonkurrencer, bl.a. en konkurrence i den daværende Aarhus Hal, som derefter gav anledning til optræden i Svend Pedersen’s populære radioudsendelse “Gøglervognen”. Allerede dagen efter blev han engageret som solist i Restaurant Tarantella i Århus , hvor han som refrænsanger optrådte med Kaj Egill’s orkester – og medvirkede ved radioens transmissioner af middagskoncerter. Han var hvad man forstår ved en rigtig crooner. Ehlers Jespersen indspillede som sin første plade “Det ligger i luften” sammen med Nete Schreiner, Knud Pheiffer og Holger Fællessanger Hansen. Blandt andre grammofonplader var "Pige, lån mig et kys" og "Bambino". Men efter at have stiftet familie vendte han tilbage til et job som arbejdsleder hos JAKA Konserves. Som efterlønsmodtager genoptog han sit virke som lokal refrænsanger og optrådte i mindre sportsforeninger, til fagforeningsfester, til sølvbryllupper og på plejehjem. Og han fik sin første tv-optræden som 60-årig i Jarl Friis-Mikkelsens lørdagsprogram “Oppe i privaten”. Ehlers Jespersen var kendt som “Den syngende slagter” eller “den jyske Bing Crosby”, som aviserne døbte ham. Han var far til Mari Anne Jespersen, der havde en kvindelig hovedrolle i filmen “Kampen om den røde ko”.