Otto Jacobsen II
Født: 30-5-1915
Død: 26-2-1990 (74 år)
Gravsted: Mariebjerg Kirkegård - Gentofte (fællesgrav)
Biografi
Otto Jacobsen var født og voksede op ved Karise på Sydøstsjælland, hvor han i 1930 kom i tømrerlære og blev udlært i 1934. Han arbejdede som tømrersvend i provinsen indtil han i 1940 kom til København. Han ville være tegner og søgte ind på Jean Jallits tegneskole, kaldet Akademiet for fri og merkantil Kunst. Gennem anbefaling fra en baronesse Lerche tog han arbejde hos Bavaria Film i Berlin. Efter at være vendt hjem til København fik han arbejde som nøgletegner og baggrundsmaler på langtegnefilmen "Fyrtøjet". Da arbejdet var færdig i eftersommeren 1945 fik han arbejde hos Gutenberghus Reklame Film, men der var i længden ikke ordrer nok på reklametegnefilm. Herefter kom Otto Jacobsen til Magasin du Nords tegnestue og derfra i 1952 til dagbladet Politiken, hvor han var reklametegner i 30 år. Otto Jacobsen lod sig pensionere i 1982. Otto Jacobsen var gift med Tove Alise Enander Jacobsen (f. 02-01-1929)
Har arbejdet med følgende 1 tegnefilm:
Fyrtøjet (1946) | Animation |