Flemming Ytzen
Født: 29-2-1952 (72 år)

Biografi
Flemming Ytzen, journalist, forfatter, foredragsholder og rejseleder, lagde i Malmros-filmen "Drenge" fra 1977 stemme til hovedpersonen i de to vosenafsnit, der blev spillet af Lars Junggren. Lars Junggren var dengang på Aarhus Teater, men havde en umiskendelig københavneraccent og derfor ønskede Nils Malmros at bruge Flemming Ytzen, der havde den rette århusianeraccent. Alle Lars Junggrens replikker er således dubbede og det er Flemming Ytzen's stemme man hører i filmen. Flemming Ytzen er uddannet som journalist i 1976 og har siden 1994 været ansat på Politiken - fra sommeren 2010 som redaktør på Politiken Weekly - avisen for danskere i udlandet. I en årrække har han ofte været anvendt som Asien-ekspert i radio og tv. Han har bl.a. kommenteret asiatisk politik på DR2-programmet Deadline og i de senere år især på TV2 News. Flemming Ytzen har været gæsteforlæser og underviser på bl.a. Folkeuniversitetet, Danmarks Journalisthøjskole, UPDATE/Den Journalistiske Efteruddannelse og Forsvarsakademiet. Han har endvidere været rejseleder for Horisont Rejse i Kina og Sydøstasien og er forfatter til en række bøger, bl.a. "Supermagten Kina - mirakel eller mareridt" fra 2008.


Har medvirket i følgende 1 film:
Drenge (1977)Lars Jungren's stemme