Jytte Wiingaard
Født: 8-2-1931
Død: 29-4-2016 (85 år)
Gravsted: Manglende oplysning

Biografi
Jytte Wiingaard, der var datter af ingeniør Jørgen Wendel-Møller og Vera Wiingaard Nielsen, blev oprindelig uddannet som skuespiller fra Det Kongelige Teater og blev mag.art i 1965, hvorefter hun som lektor og studieleder var tilknyttet Teatervidenskabeligt Institut på Københavns Universitet til 2001. Hun drev et betydeligt forskningsarbejde inden for bl.a. kommunikation og medieteori. Jytte Wiingaard var medforfatter til Gyldendals Teaterleksikon. Hun blev gift den 24. maj 1952 i Hørsholm med civilingeniør Mogens Wiingaard (f. 01-09-1922).