BiografiVagn Flemming Urth Danty, skuespiller, der var søn af vagtfunktionær Paul Valdemar Danty og hustru Jenny Marie Urth, var med i Flemming Flindts "Vidunderlige Kælling" på Det Kongelige Teater og i 1977 i
Birgitte Prices udgave af "Elektra" på Strøghus Teatret. I 1980 optrådte han sammen med Anita Ziegler og Jytte Shapley i revyen "Blandede Bolcher" på Allegade 10. Sammen med Karen Lise Mynster lagde han stemme og maske til i et nummer i Rottefælde-revyen, hvor Erhard Jacobsen og datteren Mimi fortalte om deres politiske karrierer.