Lasse Baunkilde
Født: 22-6-1983 (41 år) i København
Biografi
Lasse Baunkilde meldte sig i sin tid til en casting og fik efter 3-4 måneder tilbud om en filmrolle som køkkendrengen Aske i familiefilmen "Ørnens øje" fra 1997. Han gik også til casting vedrørende tv-serien "Bryggeren" - og nåede ret langt, dog uden at få rollen. Året efter fik han så hovedrollen som Wilhelm Mortensen i TV 2s julekalender "Brødrene Mortensens jul". Efter "Brødrene Mortensens jul" begyndte Lasse Baunkilde i gymnasiet, hvilket gjorde at han skar ned på skuespilleriet. Det blev til et par mindre roller i forskellige tv-serier, men da han blev student valgte han at sige mere eller mindre stop og i stedet kaste sig over musikken. Han startede på Musikkonservatoriet og lever i dag af at producere og mixe musik og tage ud og spille med forskellige bands.