Rasmus Albeck
Født: 21-9-1989 (35 år) i Albertslund
Biografi
Rasmus Krabsen Albeck, børneskuespiller, der er født og opvokset i Albertslund, blev landskendt som den frække lillebror i filmen "Anja og Viktor". Udover "Anja og Viktor"-filmene fulgte roller i blandt andet "Sunes familie" og "Brødrene Mortensens jul". Han spillede i 2014 en dobbeltrolle som Valde Underbid og Sjokke i musicalen "Bølle-Bob" i MusikTeatret. Rasmus Albeck er uddannet på Det Danske Musicalakademi i Fredericia i 2012 og har endvidere en uddannelse som folkeskolelærer. I næsten 10 år har han arbejdet hos Showagent, hvor han hovedsageligt arbejder som julemand og hjælper med at skrive tekster. Han har lavet over 200 shows og har medvirket i musicals og teaterforestillinger. Derudover arbejder han som sceneinstruktør og laver musicals for store ensembler rundt omkring på Sjælland.
Har medvirket i følgende 1 julekalendere:
Brødrene Mortensens jul (1998,2002,2021) | Hugo Mortensen - Wilhelms lillebror |