John Godtfredsen
Født: 18-12-1945
Død: 13-12-2024 (78 år)
Gravsted: Ringe Kirkegård
Biografi
John Aksel Godtfredsen, harmonikasolist og musikhandler, var igennem årtier en central skikkelse i dansk harmonikamusik. Han optrådte med harmonika allerede som 12 årig. Efter mange år i skyggen af den elektriske musik var han med til at give det populære og folkelige instrument en ny opblomstring. Særlig kendt blev han for pladeindspilninger fra 1977 og frem, herunder sin pladeindspilning af "Snevalsen". John Godtfredsens Trio blev dannet i 1991, og bestod foruden John Godtfredsen af Erik Kaare på guitar og Eggert "Fessor" Petersen på bas. Fra 1967 drev han musikforretning i Ringe på Fyn sammen med ægtefællen Jonna Godtfredsen.