Biografi
Anton Benjamin Ryslinge, der er søn af filminstruktør Helle Ryslinge, har haft flere mindre roller i moderens film. Han blev uddannet som cand. arch. fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2005 og var i årene 2005-08 ansat hos arkitektfirmaet Gehl Architects, hvor han arbejdede som projekt arkitekt og urban designer i bl.a. Mellemøsten, Syd- og Mellemamerika og Australien. Han blev siden ansat som programkoordinator hos Plan Danmark med henblik på at udvide organisationens programaktivitet i Afrika, især indsatsen for at skabe børne- og ungdomsvenlige bymiljøer. Han er næstformand i organisatonenen Arkitekter uden Grænser.