Robert Corydon
Født: 15-5-1924 i København
Død: 21-8-1984 (60 år)
Gravsted: Hellebæk Kirkegård - Nordsjælland

Biografi
Robert Peter Jes Corydon, forfatter, der var søn af fotograf Jacob L. Corydon (1871-1956) og Anna Henriette Petersen (f. 1887), forlod Frederikssund mellem- og realskole og var tre år i handelslære før han i 1941 påbegyndte en journalistisk uddannelse på Roskilde Avis. Derefter havde han ansættelser på Næstved Avis i 1943 og på Ude og Hjemme i 1944. I 1946 debuterede han som forfatter i Politikens tillæg Magasinet og fortsatte som journalist ved forskellige blade, Bornholms Avis 1947 og Ude og Hjemme 1948-51. Senere var han i 1958 ansat ved Helsingør Dagblad, i 1960 på Aktuelt og fra 1968 på Hjemmet. Han bogdebuterede i 1950 med digtsamlingen "Hænderne" og skrev senere bl.a. "Fuglespor", "Landskab med huse", "Skrænten mod havet" og "Krybet og sommerfuglen". Hans sidste digtudgivelser blev "En måde at dø på" (1979), "Nedslidningen - et digt" (1981) og "Noget i luften" (1981). Robert Corydon blev gift den 30. maj 1946 med Gerda Gynt Hansen (f. 06-02-1926).


Har arbejdet med følgende 1 film:
Den røde rubin (1970)Indledningsdigt