Johannes Riis
Født: 12-1-1950 (74 år) i Lødderup

Biografi
Johannes Riis, litterær direktør for Gyldendal, voksede op på gården Damgaard ved Lødderup på Mors. Han fik studentereksamen fra Nykøbing Kommunale Gymnasium i 1969 og læste derefter litteratur på Aarhus Universitet. I 1978 blev han mag.art. i litteraturhistorie og var i årene 1978-1979 litteraturkritiker ved Aarhus Stiftstidende. Johannes Riis blev i 1979 ansat som redaktør i Gyldendals Bogklub. Han blev siden først direktør i bogklubben i 1985, derefter direktør i datterselskabet Samlerens Forlag i 1987 og i 1994 litterær direktør på Gyldendal. I 2018 trådte Johannes Riis tilbage fra sin direktørpost til en stilling - stadig hos Gyldendal - som forlægger. Han har oversat bøger af blandt andre Vladimir Nabokov og George Orwell. Johannes Riis har været medlem af bestyrelsen for Dansk PEN 1984–1990. I årene 1994–1996 var han medlem af det humanistiske forskningsråd, og 1995–2000 bestyrelsesmedlem i Dansk Litteraturinformationscenter. Han har også siddet som ekstern bestyrelsesmedlem for Aarhus Universitet. I 2010 modtog han Rungstedlund-prisen. Siden 1972 har han været gift med cand. mag. i engelsk Vita Bøgesvang.


Har medvirket i følgende 1 film:
Klovn Forever (2015)Johannes Riis, direktør