Cutfather (Mich Hedin Hansen)
Født: 9-4-1968 (56 år) i Holbæk
Biografi
Cutfather (Mich Hedin Hansen), musikproducer og sangskriver, voksede op i Holbæk som søn kok Hedin Hansen (død 2003) og danselærer Birgit Hansen (født Nielsen) (død 2017). Navnet Cutfather er inespireret af filmen "The Godfather". Han begyndte 16 år gammel som DJ og vandt i 1986 og 1988 danmarksmesterskabet i mix, ligesom han ved den internationale DJ mix-konkurrence DMC World DJ Championships i 1988 kom på en andenplads. Året før begyndte han i 1987 at arbejde sammen med produceren Carsten "Soulshock" og de grundlagde pladseselskabet SoulPower Productions i samarbejde med Medley Records. I 1991 modtog Soulshock og Cutfather en Grammy-nominering i kategorien Best Rap Solo Performance, for at have skrevet og produceret "Fly Girl" til den amerikanske rapper Queen Latifah. Cutfather er bedst kendt for at have produceret internationale hits som "Return of the Mack" og "Superstar". I 1993 begyndte han at arbejde sammen med den halv marokkanske producer Joe Belmaati i konstellationen Cutfather & Joe. De producerede bl.a. for Peter Andre, Ace of Base, og Kylie Minogue. I 1999 startede Cutfather & Joe pladeselskabet Milkk Records i samarbejde med Warner Music i Tyskland. Cufather & Joe producerede sangen "Say It Again" til den britiske pigegruppe Precious, der deltog i Eurovision Song Contest 1999, hvor den kom på en 12. plads. Siden 2006 har Cutfather bl.a. arbejdet sammen med Jonas Jeberg. I flere sæsoner har han været dommer i "X Factor". Han var musikansvarlig for Dansk Melodi Grand Prix 2016 og havde det overordnede ansvar for udvælgelsen af deltagerfeltet i samarbejde med musikproduceren Jonas Schrøder. Cutfather har fra 1996 været samlevende - og fra 21. februar 2003 gift med tv-caster og forfatter Lone Gyllun (f. 19-12-1968).