BiografiHerman Carl Albrecht Wolsgaard-Iversen var søn af medarbejder i Insingers bankforretning i Cairo, konsul i Cairo og senere agent i Danmark Carl Emil Wolsgaard Iversen (f. 14-04-1886) og Friedericha Hanna Minna Insinger. Han kom til Danmark som 8-årig, blev student i 1933 og startede sin uddannelse i Ejnar Harcks Boghandel. Siden kom han til forlaget J. H. Schultz A/S, hvor han var med til at lancere Hemmingway her i landet. Han var forlagssekretær fra 1935-40 og leder af forlagets kolportageafdeling fra 1940 til 1955. Som den livskunstner han var sprang han fra sit chefjob og startede sammen med
Bamse Kragh-Jacobsen det navnkundige jazz-værtshus Vingaarden. Han blev impressario for Peter Sisters og giftede sig i 1959 med den amerikanske sangerinde og entertainer
Matty Peters, hvorefter han siden helt helligede sig hendes karriere som impressario. Forinden blev han skilt fra Lili Gudrun Marie Louise Garth-Grüner (02-12-1911 - 06-05-1983). Herman Wolsgaard-Iversen var far til programchef
Henrik Wolsgaard-Iversen.