Poul Smidt
Født: 24-4-1944 (80 år) i København
Biografi
Poul Smidt, journalist, blev uddannet på Folkebladet Randers og Demokraten i Århus i årene 1965-68. Han blev cand.jur. fra Københavns Universitet i 1979. Poul Smidt arbejdede 1968-71 på Politiken med hovedvægten på kriminal- og retsreportage, 1972 på Grønlands Radio, 1972-73 på Ritzaus Bureau inden han fra oktober 1973 blev ansat i Danmarks Radio. Han havde her hovedvægten på dansk politik, herunder i årene 1976-1980 som journalist på TV-Avisen. I årene 1980-84 var han Bruxelles-korrespondent og fra 1984 til 1986 Kultur- og presseråd ved EU-repræsentationen i Bruxelles. Fra 1986-1988 var han igen journalist på TV-Avisen og fra 1988-1992 atter Bruxelles-korrespondent. Poul Smidt blev derefter korrespondent i Washington 1992-1994, medredaktør af Aktuelt 1994-1995, udlandsredaktør på Radioavisen 1995-1997 og 1997-2000 igen Bruxelles-korrespondent. Fra 2000 til 2002 var han studievært på programmet Deadline på DR2. Siden har han bl.a. været udsendt af Udenrigsministeriet til Kosovo og af Danida til Irak, ligesom han har arbejdet som freelance journalist og foredragsholder.