Lizzi Lykke
Født: 10-11-1941 (83 år)

Biografi
Lizzi Lykke (Hansen) læste hos Finn Carlsson og blev uddannet på Skuespillerskolen ved Odense Teater i 1973. Hun fortsatte efter sin uddannelse ved samme teater gennem tre sæsoner og var derefter fra 1976 til 1992 fast engageret på Århus Teater som en af dette teaters bærende kræfter. Hun havde her flere hovedroller bl.a. i "Den poetiske Raptus", titelrollen i "Malenes drømme", "Farlige forbindelser" samt i musicalen "Peppin". Efterhånden udviklede hun sig til en karakterspiller, hvilket kunne opleves i afskedsforestillingen "Kære Frøken Jelena". Hun gæstespillede i denne periode på ABC-Teatret, ligesom man kunne se hende i hovedrollen i "Rose" på Cafe Teatret. Inden hun vendte tilbage til Århus markerede hun sig på Aalborg Teater i musicalen "Blodbrødre", ligesom hun spillede hovedrollen i "Lysistrate". Siden 1992 har Lizzi Lykke været free lance skuespiller i København med markante roller på bl.a. Grønnegårds Teatret i "Figaros Bryllup" samt i musicals som "La Cage aux Folles" og "My Fair Lady" på Det Ny Teater. Gennem de senere år har hun haft tilknytning til egnsteatret Nørregade Teatret i Maribo, hvor hun bl.a. har spillet med i "Cabaret", "La Cage aux Folles", "My Fair Lady" og "The Producers". Lizzi Lykke er udover at være aktiv som skuespiller desuden en efterspurgt pædagog og kursusleder.


Har medvirket i følgende 2 film:
I morgen, min elskede (1971)Balletpige
Dagens Donna (1990)Marie

Har medvirket i følgende 2 TV-serier:
Rejseholdet 1983-85 (1983-1985) 10 Lisbeth Bruun
Rejseholdet (2000-2004) 21 Hendes mor

Har medvirket i følgende 2 revyer:
Studenter foreningen - revyerne 1970
Sønderjyllandsrevyen 1975