Henrik G. Poulsen
Født: 7-8-1938 i Frederiksberg
Død: 28-6-2014 (75 år)
Gravsted: Manglende oplysning

Biografi
Henrik Gottlieb Poulsen, der var søn af arkæolog, dr.phil., direktør for Glyptoteket Vagn Häger Poulsen og kunsthistoriker Ellen Cecilie Poulsen, født Krøger, voksede op på Fuglebakken på Frederiksberg, der senere blev rammen omkring begivenhederne i hans første bog "De røde Huse". Han spillede skolekomedie og revy i gymnasiet og blev student i 1956. Efter at have aftjent sin værnepligt som menig i Flyvevåbnet, begyndte han at læse jura og blev i 1965 kandidat og derefter ansat i Undervisningsministeriet. Henrik Poulsen studerede litteratur og film og skrev "Litteraturens film", "Den korte film", "Lars von Triers univers" og "Mediebog for folkeskolen" m.fl. Desuden skrev han en del noveller og essay's og lavede oversættelser og dokumentarfilm-arbejde. Helt ved siden af optrådte han som model, statist og havde mindre roller i danske reklame- og spillefilm.


Har medvirket i følgende 4 film:
Tine (1964)Soldat der "breder" sig
Nyt legetøj (1977) 
Skytten (1977)Strange
Zappa (1983)Gymnastiklærer