BiografiKit Goetz er uddannet som skuespiller på The American Academy of Dramatic Arts i New York og som manuskriptforfatter på Den Danske Filmskole i årene 1988 til 1989. Hun er bl.a. manuskriptforfatter til
Jannik Hastrups Cirkeline-film "Verdens mindste superhelt" og hun står bag DR1's børne-tvserie "Blypperne" med
Hella Joof og
Peter Frödin i hovedrollerne. Kit Goetz har været medlem af Solvognen, engageret på Jomfru Ane Teatret i Aalborg og har medvirket i og instrueret en række forestillinger på bl.a. Det Lille Teater, Rimfaxe Teater og Svalegangen.