Frans Rasmussen
Født: 9-6-1944 i Aalborg
Død: 2-10-2020 (76 år) Mindebog
Gravsted: Holtug Kirkegård, Store Heddinge, Stevns

Biografi
Frans Henrik Rasmussen, kapelmester, pianist, hørelærepædagog, docent, voksede op i Aalborg som søn af apoteker Gustav Emmanuel Christian Rasmussen og farmaceut og politiker Karen Nielsine Jensen. Allerede som 16-årig kom han ind på Musikkonservatoriet i København, og siden fortsatte han i det musikalske spor. Han var gennem årtier kendt for at kunne samle mennesker fra alle samfundslag gennem sang og musik i tv-succeser som "Stemmer i opgangen" og "Stemmer fra Vollsmose". Gennem sin karriere var Frans Rasmussen blandt meget andet chef for Den Kongelige Livgardes Musikkorps, docent ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium samt syngemester på Det Kongelige Teater. I 2011 fungerede han som dommer i DR's musikalske underholdningsprogram "Maestro". Det folkelige gennembrud kom allerede flere år forinden, da han var med i DR-programmerne "Stemmer i opgangen" og "Stemmer fra Vollsmose" samt "Skinnet bedrager" på TV2 i 00'erne. I udsendelserne på DR sammensatte han et klassisk kor af helt almindelige mennesker fra Urbanplanen på Amager og Vollsmose i Odense. Dem trænede han i 13 uger, hvorefter han slap dem fri til koncert foran et stort publikum. På TV2 skulle han forvandle rapperen Jøden til dirigent. I 2014 udgav han sin selvbiografi "Brobyggeren med dirigentstokken". Den indeholdt erindringer fra barndommen og frem til hans virke i de senere år som tv-personlighed. Frans Rasmussen blev den 31. december 1981 gift med koreograf og operaadministrator Lise la Cour (21-08-1944 - 13-08-2016). Ægteskabet blev opløst i 1994. Han blev derefter gift den 19. august 1994 med operasangerinde Anne Margrethe Dahl (f. 19-04-1960).

Bøger om Frans Rasmussen:
"Brobyggeren med dirigentstokken" af Frans Rasmussen


Har medvirket i følgende 1 TV-serier:
Bryggeren (1996-1997) 3 Pianisten

Har arbejdet med følgende 3 film:
Karlsvognen (1992)Dirigent
En loppe kan også gø (1996)Dirigent
Adams æbler (2005)Dirigent

Har arbejdet med følgende 5 TV serier:
RigetDirigent
Jeg ville ønske for digDirigent
KrønikenDirigent
D.A.S.K.Dirigent
Den otteøjede skorpionMusik - medarrangør