BiografiTove Blad Boëtius, der var datter af Elna Emmely Boëtius, voksede op i et hjem, hvor der især blev lagt vægt på kunst og litteratur. Så det kom ikke som nogen overraskelse, da hun valgte at gå skuespillervejen. Hun blev uddannet på Det Kgl. Teaters elevskole 1938-39 og debuterede oktober 1941 på Odense Teater som Gladys Bragg i "Og Guderne ler". Hun var knyttet til Odense Teater 1940-42 og
Betty Nansen Teatret 1942-43, hvor hun havde titelrollen i "Capriciosa". I 1943-44 var hun ved Nordjydsk Teater i Randers. Tove Boëtius blev den 2. januar 1943 gift på Københavns Rådhus med skuespilleren
Jacob Nielsen og efter skilsmisse i 1946 opgav hun sin karriere, da hun den 16. september 1947 blev gift i Tårbæk Kirke med cirkusdirektør Ernst Albert Schumann (18-11-1884 - 29-05-1960) fra det kendte cirkusdynasti.