Biografi
Ibi Trier Mørch, der var datter af hospitalsforvalter Ejvind Mørch (1873-1962) og maler, møbelarkitekt Gudrun Trier (1877-1956), voksede op i et hjem præget af højskolemiljøet og skønvirkebevægelsen. Hun blev uddannet som arkitekt og arbejdede på tegnestuer bl.a. i Sverige 1937-40 inden hun i 1944 tog afgang fra Arkitektskolen. Tidligt viste hun store administrative evner og var aktiv i de studerendes organisation, hvor hun fik oprettet en børnehave på skolen, så hun og andre kvindelige studerende kunne få børnene passet. I årene 1942-46 påtog hun sig arbejdet som den første sekretær på skolen, og senere var hun en drivende kraft bag oprettelsen af Selskabet for Industriel Formgivning, hvor hun fra 1956 til 1964 var sekretær. Endvidere var hun meget aktiv inden for landsforeningen Dansk Kunsthåndværk. Også som skribent gjorde Ibi Trier Mørch sig gældende, bl.a. i tidsskrifterne "Dansk Kunsthaandværk" og det svenske "Form", ligesom hun i 1972 udgav bogen "Senge". Hun specialiserede sig inden for designområdet og begyndte sin virksomhed som selvstændig med at tegne en række sølvarbejder for Anton Michelsens sølvsmedje 1949-52 f.eks. den meget populære seksarmede lysestage "Bølgeslag". For sine sølvkasseroller med elfenbenshåndtag fik hun guldmedalje på Triennalen i Milano i 1960, ligesom Museum of Modern Art i New York købte dem til deres samling. Hun lavede desuden tepotter samt te- og cigaretdåser med ciselerede eller knækkede overflader. Som formgiver af glas arbejdede hun sammen med Meyer, bl.a. da de for Kastrup Glasværk udformede serierne Stub og Stamme. Ibi Trier Mørch deltog flittigt i konkurrencer og vandt ofte præmier inden for områder som belysning, tekstil og porcelæn. Kun få af disse projekter blev dog sat i produktion. Et af hendes mest succesrige arbejdsfelter blev de mange udstillinger, bl.a. "Dansk sølv", Stockholm (1964), "Nutidige skandinaviske smykker", Göteborg og New York (1964), "Dansk brugskunst", Moskva (1970) samt en række udstillinger i Maison du Danemark i Paris med emnerne "Danske smykker i dag", "Bogbinderkunsten i Danmark" og "H.C. Andersen og Frankrig". Den overdådige udstilling "Ægget" på Kunstindustrimuseet (1967) blev et flot og festligt punktum for udstillingsaktiviteterne. Hun var lærer på Guldsmedehøjskolen 1951-53 og på Kunstakademiets skole for industriel formgivning 1956-64. I en årrække var hun knyttet til Herløws tegnestue, dels som medarbejder og dels som konsulent. Her medvirkede hun i en lang række opgaver inden for industriel design og udstillinger og var en skattet og inspirerende rådgiver. Gennem årene fik hun tilbudt en lang række faste stillinger i kunstindustrielle virksomheder og institutioner, som hun alle afslog. Ibi Trier Mørch havde en vældig omgangskreds, og den store slægt mødtes bl.a. ved de årlige fastelavnsløjer, der efterhånden udviklede sig til forårsfester med op mod 100 deltagere - fortrinsvis børn, på hendes landsted Tre Løver på Tuse næs ved Holbæk Fjord. Stedet var også rammen om arbejdskollektivet Røde Mor, som hun var sjælen i. Her havde hendes børn, forfatteren og grafikeren Dea Trier Mørch og arkitekten og fotografen Andreas Trier Mørch base sammen med en række andre unge kunstnere.