Sophie Krag
Født: 3-11-1871 i Kerteminde
Død: 4-2-1911 (39 år)
Gravsted: Vestre Kirkegård - Kbh

Biografi
Sophie Krag, skuespillerinde, var en del af en søskendeflok på 8 og var datter af urmager Edvard Krag og hustru Marie Catrine Ovesen Wittrock. Som 20-årig rejste hun til København for at blive skuespillerinde ligesom hendes søster Augusta Møller. Hun blev optaget som revyskuespiller på Nørrebros Teater, og blev hurtigt optaget af "skuespillerkredsen". Hun blev der forlovet med forfatter Anton Melbye, som var 10 år ældre. Historien fortæller så, at hun mødte en gammel bekendt fra Kerteminde, jurastuderende Wilhelm Nielsen, som endte med en flirt, selvom hun var forlovet. Det endte med et alvorligt brud på forlovelsen, som satte forargelsen i det bedre borgerskab i gang, og en af Anton Melbye's gode venner, komponisten Axel Schwanenflügel, skrev til vinterrevyen "Harper i luften" fra 1893 den berømte vise "Min Amanda var fra Kerteminde". Hun var som skuespillerinde velkendt også i provinsen. Sophie Krag døde af sygdom knapt 40 år gammel.