Valborg Dahl
Født: 16-3-1870 i Slagelse
Død: 11-4-1954 (84 år)
Gravsted: Manglende oplysning
Biografi
Valborg Hedevig Kristine Dahl, forfatterinde, der var datter af kaptajn Niels Oluf William Dahl og Nicoline Karoline Bager, fik ingen egentlig uddannelse, udover "et mislykket forsøg på at tage handelsskoleeksamen. Hun ville som ung gå scenens vej og debuterede på Södra Teatern i Stockholm. I nogle år prøvede hun sig som skuespiller og var i årene 1900-04 tilknyttet Aarhus Teater. Siden slog hun sig på journalistik bl.a. som teateranmelder, men det var som børne- og ungdomsforfatter hun først og fremmest blev kendt. Hun debuterede i 1908 med sin første ungpige roman "Skolepiger", som blev en stor succes. Hun blev flere generationers foretrukne forfatterinde blandt unge piger. Hvert år i 43 år udsendte hun en ny ungpigebog og nåede på denne måde at blive trykt i henved en halv million eksemplarer. Endnu da hun havde passeret 81 år - og skønt syg, sengeliggende og lidende af stærke smerter, skrev hun løs på sin sidste roman. Blandt hendes mest yndede bøger var Agnete-bøgerne, "De to komtesser" og "Slægtsarven". Valborg Dahl blev gift i 1892 med Hans Kristian Hansen (02-12-1865 - 28-02-1922), der i 1897 blev ansvarshavende redaktør på Aarhus Amtstidende.