Biografi
Suad Demirovic afsluttede sin 1-årige danseuddannelse på Stepz i 2003 og har siden medvirket i et hav af danseproduktioner både i Danmark og i udlandet og har blandt andet optrådt for Jamelia, Outlandish, Burhan G, Melanie C, L.O.C., Christine Milton m.fl. Desuden har han beskæftiget sig med teater og musicals og medvirket i bl.a. "Den Eneste Ene", "Simon", "Casino" og "West Side Story". Suad Demirovic underviser i Hip Hop på Savery Academy - en danse- og performanceskole og et uddannelsesakademi beliggende på Christianshavn i København. Han er ligeledes en respekteret koreograf.